“Ballet er skønhed, i min verden. En kropslig skønhed der inspireres af musikken og udvikles gennem hårdt arbejde, styrke samt modet til at lægge hjertet i dansen, selvom det er svært.”
Ellen startede til ballet som syv-årig og har siden opnået omfattende danseerfaring inden for genrer som contemporary, jazz, hip hop og argentinsk tango. Kærligheden til ballet har dog altid været til stede, og hendes store passion er den russiske balletstil, som hun studerer med stor interesse, især Vaganova-systemet.